Menu

⚽️Årets Trænerteam i HOG – Peter Kristensen, Oliver Breiner, Tommy Steg, Troels Rasmussen og Lars Toft ⚽️

image
Anne Krøger
27. februar 2025 kl. 16:35
I år går prisen som Årets Trænerteam i HOG Fodbold til U14Ds trænerteam Tommy Steg, Peter Kristensen, Troels Rasmussen, Lars Toft og Oliver Breiner. Med deres enorme engagement, stærke værdier og dedikation har de skabt en kultur, der er en inspiration for os alle. De formår at sætte holdet før den enkelte spiller og har bygget et fællesskab, hvor kultur, kammeratskab og sunde værdier ikke bare er ord, men noget, der leves hver eneste dag.

Tommy, Peter, Troels, Lars og Oliver har gjort HOG U14D til et sted, hvor der er plads til alle – uanset niveau eller ambitioner. Deres tilgang gør ikke bare holdet bæredygtigt, men styrker også hele foreningen. De har skabt en ramme, hvor det handler om meget mere end fodbold – det handler om fællesskab og sammenhold.

Deres indsats stopper dog langt fra ved træningen på banen. De lægger utallige timer i at koordinere kampe og træningskampe, samle spillere og trænere til at se landskampe sammen, arrangere nytårsbold på årets første dag og tage initiativ til ture og besøg på AGF Stadion. Deres engagement rækker langt ud over kridtstregerne – og det er noget helt unikt.

Derfor er det fuldt fortjent, at Tommy Steg, Peter Kristensen, Troels Rasmussen, Lars Toft og Oliver Breiner modtager prisen som Årets Trænerteam. Deres arbejde gør en forskel hver eneste dag – ikke kun for spillerne på banen, men for hele HOG Fodbold. 👏
Luk